Vi bør gøre op med kassetænkningen

Afkortningen af dagpengeperioden, den stigende pensionsalder, de ændrede regler for sygedagpenge. Søren Schytte, formand for Byggefagenes A-kasse, opremser flere initiativer, som har gjort og vil gøre livet sværere for de ledige. Ikke mindst de ledige, som er syge, slidte, svage eller bare oppe i årene.

Han synes generelt, at der er en ubehagelig tendens til, at gruppen af de mest udsatte ledige bliver skubbet rundt i systemerne og udsat for kassetænkning.

”Jeg synes, vi står med en lille gruppe ledige, som er svære at hjælpe og som forskellige politiske initiativer har gjort livet mere surt for. Vi havde nogle, der blev ramt af afkortningen af dagpengeperioden, og vi har nogle, der fagligt måske er lidt svage og som også kan have personlige problemer, der kan gøre det svært at fastholde et arbejde. Og lige nu er hverken vi eller jobcentrene verdensmestre i at hjælpe dem, og af økonomiske årsager vil kommunerne måske i virkeligheden helst skubbe det hele over på a-kassen. Og det er den der skubben rundt med medlemmer, der har det svært, som jeg synes er så ubehagelig,” siger Søren Schytte.

Ny fordeling af opgaver vil hjælpe

Han mener også, at syge medlemmer bliver udsat for kassetænkning.

”Jeg oplever det nærmest som om, der er medarbejdere ansat i kommunerne, der – lige meget hvad - skal sørge for, at syge får en eller anden delvis raskmelding, behandling eller andet, inden der er gået otte uger, fordi det sikrer en større refusion til kommunen. Man har også kunnet se, at tildeling af førtidspensioner stoppede brat, da det blev dyrere for kommunerne. Jeg kan virkelig ikke lide sådan et ensidigt fokus på økonomien,” siger Søren Schytte, der forudser endnu flere problemer i takt med, at pensionsalderen stiger.

”Dem, der er unge i dag, skal jo arbejde til de er langt oppe i 70’erne, men kroppen siger stop på et tidspunkt for langt de fleste i vores branche. Og det tidspunkt kommer typisk til at ligge før pensionsalderen. Så der kan jeg desværre sagtens se nogle udfordringer, der kommer til at handle om fx tilbagetrækningsmuligheder og sygedagpenge, der også har berøring med a-kasseområdet,” siger Søren Schytte, der ikke umiddelbart tror på, at de udkast han har hørt om vedr. værdig tilbagetrækning kommer til at løse problemerne.

Med hensyn til bedre hjælp til de svageste ledige så mener Søren Schytte, at en del af løsningen kan være at lade a-kasserne have ansvaret for de ledige i de første tre eller gerne seks måneder. Sådan en omlægning af ansvaret ville han indføre, hvis han selv var beskæftigelsesminister.

”Det ville jo bl.a. give en kæmpe lettelse ude i kommunerne, der så kunne bruge tiden på dem, der virkelig har behov. Jeg kunne forestille mig, at a-kasserne fik det fulde ansvar i de første tre måneder, og at der i de næste tre måneder kunne være et overlap mellem a-kasser og kommuner ift. efteruddannelse og andre indsatser. Efter seks måneders ledighed kunne jobcentrene så tage mere over. Det ville give en kæmpe administrativ lettelse hos både a-kasser og kommuner, og det ville også være en enorm lettelse for medlemmerne, der er trætte af at gå til samtaler på jobcenteret velvidende, at de fx starter job om mandagen”.

Det begyndte med et bofællesskab

Søren Schytte mener, at den største udfordring i branchen er, at størrelse betyder noget. Han synes, der er mange fordele ved at være en lille a-kasse tæt på medlemmerne, men han siger, at det er en reel udfordring, at millionerne fosser ud af pengekassen, hver gang der kommer beskæftigelses- eller dagpengereformer, der kræver massive it-ændringer. Selv mindre lovændringer kan føre til store regninger på it-området.

”Og det kan virkelig mærkes, når man er en lille a-kasse, fordi der er færre medlemmer til at løfte den samlede regning,” siger Søren Schytte og understreger, at de store it-omkostninger for Byggefagenes A-kasse er en af årsagerne til, at a-kassen er i gang med en fusionsproces med El-fagets A-kasse.

I 2008 fusionerede Blik & Rør’s A-kasse og Malerforbundets A-kasse til Byggefagenes A-kasse, og igennem de seneste par år har de to forbund og deres fælles a-kasse boet på samme adresse som El-forbundet og El-fagets A-kasse. Og som nævnt er der en proces i gang, der skal ende med en samlet a-kasse for de tre forbund.

”Vi er tre små, beslægtede forbund, der historisk set altid har kigget på, hvordan vi som organisationer kan gøre os stærkere og bedre. Løbende er der bl.a. blevet snakket om fusioner, men det har ikke været et ønske hos vores medlemmer. Derfor har vi kigget på, hvad vi så kunne finde på – og vi er bl.a. endt i det her bofællesskab, hvor vi får synergi ift. en del fælles drift og administration. Synergien opstår både på den faglige del og på økonomisiden. Den bagvedliggende tanke har så også hele tiden været, at vores a-kasser kunne fusionere på et tidspunkt, men det har også været vigtigt for os at have ordentlig tid til processen,” siger Søren Schytte, og forklarer, at personalet og arbejdsgangene i de to a-kasser igennem et godt stykke tid har været ved at blive samkørt, og at der er blevet ansat en ny ledelse for a-kasserne.

”Sideløbende kører alle vores formelle beslutningsprocesser i de forskellige forbund, for at vi kan fusionere som a-kasse. Og derudover er vi i dialog med vores it-leverandører om levering af den platform, vi skal bruge. At få it-delen på plads tager længere tid end samtlige beslutningsprocesser. Datoen for fusionen bliver bestemt af it-delen – igen et eksempel på, at it-delen er en klods om benet i vores branche”.

Reformer ændrer ingenting

Hvis Søren Schytte skal pege på en mærkesag for Byggefagenes A-kasse, så er det at have en veldrevet a-kasse, som medlemmerne kan identificere sig med.

”Og med det mener jeg også, at vi er meget bevidste om at være en fagligt forankret a-kasse. På trods af at der er adskillelse mellem den faglige del og a-kassen, så er det stadig sådan, at man i den faglige del kender medlemmerne og jævnligt får henvendelser fra arbejdsgivere omkring job – altså arbejdsgivere der lige spørger, hvem vi har gående ledige i øjeblikket. Og så taler vi sammen om, hvem vi kan sende ud til Pedersen VVS eller Jensens Malerforretning; hvem der kan løfte opgaven fagligt,” siger Søren Schytte og fortsætter:

”Derudover kender vi også medlemmerne og deres faglige kunnen og behov godt nok til, at vi kan give dem rigtig god vejledning om efteruddannelse mv., når de kommer ind til os. Så vi lægger virkelig meget vægt på at være denne her fagligt forankrede a-kasse, hvor både det faglige og det a-kassemæssige spiller sammen til gavn for medlemmerne”.

Ifølge Søren Schytte er noget af det værste, der er sket på a-kasseområdet alle de beskæftigelses- og dagpengereformer, som, han mener, ikke fører til noget ud over en bunke arbejde for medarbejderne og en stor regning til medlemmerne.

”Reformerne ændrer jo ikke på ledigheden. Er der arbejde til folk, så er der arbejde til folk, og hvis der ikke er, så går de ledige. Reformerne indfører bare hele tiden nye regler og kontrol, der dybest set er et udtryk for en tro på, at ledige ikke gider arbejde. Selvfølgelig findes der nogle i hver enkelt a-kasse, som helst vil slippe for at arbejde og som kan fungere på en dagpengesats, men jeg er nødt til at sige, at de er ganske få. Og berettiger de ganske få til, at man indfører så store indgreb? Og rammer man overhovedet de få? Ryger de ikke bare over i et andet system? Men fra et Christiansborg-synspunkt kan målet jo netop være at luse dem ud af a-kassesystemet og over i det kommunale system. Altså bliver der tænkt ’kroner og øre’ igen. Jeg synes, det er trist”.